Er DGI nu den drivkraft for udvikling og nytænkning i dansk idræt, som DGI-ledelsen selv mener? Eller forhindrer en tung struktur med alt for mange midler bundet i ansatte og den fælles dagsorden i visionssamarbejdet med DIF, at DGI reelt indtager rollen som den store fornyer af den danske idrætssektor?

DGI’s historiske baggrund er det folkelige og roden i foreningslivet. Men de store forandringer i organisationens historie har i praksis været ret så topstyrede. Måske kan det ske igen efter formandsvalget den 3. november?

Afleverer afgående DGI-formand Søren Møller en organisation i absolut topform på DGI-årsmødet i Aarhus den 3. november, eller er DGI holdt kunstigt oppe af en utidssvarende støttestruktur i dansk idræt, som næppe får lov at fortsætte uantastet i mange år endnu? 

Læs første del af en personlig analyse af DGI’s rejse til en idrætspolitisk gigant med begrænset folkelig substans.

Folkets Møde i Aarhus i anledning af kommunens status som Europæisk Frivillighovedstad 2018 gav anledning til reflektion om tidens mange dilemmaer i relationen mellem frivillighed, civilsamfund og velfærdsstat. Hvor de fleste kan blive enige om at hylde det frivillige engagement, kan det straks være sværere at definere, hvornår velfærdsstaten naturligt bør høre op, og civilsamfundet tage over. Civilsamfundet bør også kigge indad og ikke kun fokusere på offentlige støtteordninger, bøvl og bureaukrati.

Good governance. Vigtige debatter og overvejelser om en mere tidssvarende organisering af idrætsorganisationer og foreninger trænger sig på såvel i de helt lokale idrætsforeninger som i forbundenes og idrætsorganisationernes top.

Konference: Videncenter for Folkeoplysnings konference i Aarhus den 11.-12. september efterlod indtryk af en folkeoplysende sektor, som gerne vil bryde murene ned og skabe nyt liv, men som skal lege meget mere med frivillighed, nye strukturer og nye partnere.

For blot tredje gang siden stiftelsen i 1992 skal DGI den 3. november vælge ny landsformand. Betyder det kommende markante kursændringer eller blot et skifte til en mere involverende ledelsesstil?

Det gør ondt på de fleste fodboldelskere, at landets sportslige flagskib, herrernes fodboldlandshold, er i opløsning, men landsholdskonflikten kan også være anledning til nytænkning af landsholdenes rolle og fodboldens generelle selvforståelse.