Kommentar: Nedlukningen af den organiserede holdidræt skriger på innovation og nye løsninger. ‘Corona-fodbold’ er et guldæg, der kan få tusindvis af børn, unge og voksne tilbage i fodboldhumør og skabe nye konstellationer og konfigurationer i den organiserede fodbold. Legen begynder i næste uge… Hvis vi altså får lov… af de toneangivende organisationers mangel på fantasi.
Sundhedskrisen og forbuddet mod forsamlinger over 10 personer og tæt fysisk kontakt er en fantastisk invitation til at udvikle nye fodboldformer. Men hvem opfinder Corona-fodbolden? Foto. Connor Coyne, unsplash.com
Corona-fodbold er rent ud sagt genialt. Hvorfor havde ingen tænkt på det før?
Børn, unge og voksne elsker det. Et touch af den for tiden nedlukkede ’almindelige fodbold’ er endelig tilbage i udøvernes liv.
Corona-fodbold er træning uden kropskontakt og lever naturligvis op til alle Sundhedsstyrelsens forskrifter om at reducere forekomsten af Covid-19 sygdom i samfundet og samtidig holde befolkningens fysisk aktiv, glad og sund.
Især for de teenagere, som for tiden hverken kan komme i skole eller til foreningsidræt eller fitness med kammeraterne, er Corona-fodbold et guldæg. Men Corona-fodbold er for alle. Når samfundet åbner igen, og risikogrupperne skal lokkes ud af hullerne, bliver Corona-seniorfodbold et af de spændende nye redskaber i værktøjskassen.
Corona-fodbold kan spilles stort set overalt. Har man adgang til en af de tusindvis af forårsklare fodboldbaner, der for tiden præger landet, er det naturligvis bare helt perfekt. Banerne er der jo nok for det samme.
Banen kan deles op i 8-12 stationer, med mere eller mindre permanente konfigurationer for øvelser og de nødvendige rekvisitter, og med masser af sikre ‘baser’, fysisk afstand og sågar adgang til nødvendige ’værnemidler’ som håndsprit, egne drikkedunke og hyppig vask af bolde og rekvisitter som en integreret del af konceptet. Max ca. 8 spillere pr. område, det giver sig selv. Corona-fodbold er designet efter at leve op til alle Sundhedsstyrelsens forskrifter.
Oplagte fordele
Corona-fodbold har nogle oplagte fordele i forhold til almindelig fodbold. Man er ikke afhængig af den gængse holdopdeling, og man skal ikke skrabe hold sammen til næste turneringskamp. Man tilpasser sig forholdene og spillernes forudsætninger med et greb i det righoldige øvelseskatalog. Corona-fodbold indeholder samtidig masser af de gængse kvaliteter fra den almindelig fodboldtræning: Teknik, masser af højintensive løb, smidighed, hop og drej, teknik og naturligvis også relationelle færdigheder – på afstand. Man kommer hele vejen rundt i løbet af sådan en times intensiv Corona-fodbold.
Corona-fodbolden kan samtidig styrke organiseringen af træningerne, samarbejdet mellem trænerne samt inspirere til at organisere et kvalitets- og sikkerhedsmæssigt opsyn med træningen, så man altid holder sig inden for de sundhedsmæssigt forsvarlige rammer. Det faglige løft er der såmænd også brug for til hverdag i fodboldklubberne. Corona-fodbold er altså også godt for det klubmiljø, der p.t. lider under nedlukningen.
Men hvem opfandt egentlig Corona-fodbold?
DBU gjorde ikke.
DBU er skrap til turneringer, talentudvikling og regler. Men når man ikke kan organisere det, taber man penge og sender medarbejderne hjem på lønkompensation. Man har ganske vist en kæmpe egenkapital, men den gemmer man til ’alvorlige krisetider’, når der virkelig er brug for den.
For en sikkerheds skyld anbefaler man også, at der slet ikke må spilles fodbold, mens man er væk. Når man taler med politikere kalder man det at vise ’samfundssind’, at man har foranlediget en total nedlukning af enhver form for organiseret fodbold. Den slags begreber kan politikere godt lidt at høre fra idrættens organisationer. Der skal såmænd nok komme nogle flere gode krisepakker ud af det efter sundhedskrisen.
DIF gør naturligvis heller ikke noget. DBU af alle vil man ikke være uvenner med.
DGI kunne vel opfinde Corona-fodbold på splitsekund? Man er vant til at udvikle nye koncepter i gymnastik og fitness og skal bare tilføje lidt bold. Men nej: DGI har meldt sig som klubkammerat med DBU og DIF i Bevæg dig for livet-visionen, så den tid er forbi, da man gerne ville udfordre kollegerne i idrætsorganisationerne. Derfor synes DGI også, det er en rigtig god idé at lukke ned for al organiseret fodbold, selv om landets idrætscentre og foreninger bløder og bare venter på at få lov.
Hvem skal så opfinde og indføre Corona-fodbolden?
Fitnesscentre eller profklubber som aktører?
Fitness-centrene, som tordner frem i antal og volumen, kunne nemt gøre det. Deres fysiske faciliteter er lukket helt ned under sundhedskrisen, og de leder i denne tid desperat efter nye måder at interagere med kunderne gennem udendørs aktiviteter og digitale løsninger.
De professionelle fodboldklubber kunne også gøre det. De har markedsføringsmusklen, tomme stadions og træningsanlæg, fodboldfaglig ekspertise samt behov for at være ven med tilhængerne under den månedlange nedlukning af store tilskuerbegivenheder.
Den eneste udfordring for fitnesscentre og profklubber er, at de akkurat som DBU og DGI har sendt medarbejderne hjem på lønkompensation. Derfor må de ikke rigtigt foretage sig noget. Det betaler sig desværre ikke.
Men sandheden er, at Corona-fodbold er opfundet allerede:
Man tager nogle af de tusindvis af dygtige og engagerede trænere i fodboldklubberne, pædagoger og lærere på højskoler/efterskoler, idrætsuddannelser og seminarer, proaktive idrætscentre, forskere, app-udviklere, personlige trænere… En engageret fjerdeklasses træner eller en spiller fra 4. klasse kunne såmænd også bidrage til at udvikle konceptet på en eftermiddag - med klar besked om at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i alle øvelser og hele organiseringen af træningen.
Måske findes det nøglefærdige koncept allerede? Måske i Holland, hvor fodbolden åbner igen for børn og unge sidst i april, og hvor de innovative fodboldhjerner står i kø?
Corona-fodboldens elementer er med garanti opfundet. Vi ved bare ikke, hvem der kommer til at rulle den ud...
Græsset må ikke betrædes på grund af nedlukningen af fodbold. I stedet klumper folk sig sammen i byernes parker. Foto: Henrik H. Brandt
Lukkede anlæg
Forinden har vi dog lige et andet problem. Kommunerne holder anlæggene lukket, så man indtil må finde et andet sted end landets aldeles forårsklare fodboldbaner at spille. Måske på en tennisbane, en golfbane, i boligforeningen eller ude i en park? Corona-fodbolden tilpasser sig let de givne forhold.
Sundhedsmyndighederne har forlængst givet lov til udendørs motion under forsvarlige retningslinjer, men kommunerne, der ellers nok plejer at værne om det kommunale selvstyre, har valgt at underordne sig den højeste myndighed, som jo er… DBU. Åbenbart!
Derfor kan man for tiden spille alt mulig andet end fodbold (og håndbold) på de offentlige udendørs idrætsanlæg. Og derfor ligger Corona-fodbolden i mølpose en lille tid endnu. Men den kommer. At den ikke er hvermandseje endnu skyldes udelukkende, at vi stadig har et temmelig firkantet mindset i den danske idrætskultur.
Sundhedskrisen har dog vist os, at de innovative løsninger og gode løsninger i længden kommer fra alle sider: Corona-fitness med Melvin Kakooza og ’Danmark løber sammen – på afstand’ er de store højdespringere. Hvem havde troet det for en måned siden?
Corona-fodbolden kommer også. Den bliver en kæmpe succes. Nogen bedre affyringsrampe for nye fodboldformer end den nuværende sundhedskrise kan man jo simpelthen ikke forestille sig. Man kan prøve nye ting af, og man har publikum i sin hule hånd…
Nu venter vi så på at se, hvem der løber med bolden og måske får skabt en længe tiltrængt ny innovationskultur i fodbolden.
Måske for altid?
Opdatering: Den 29. april åbner Holland for organiseret træning i børne- og ungdomsfodbold. Det hollandske fodboldforbund har lavet en detaljeret protokol for de nødvendige sikkerhedsforskrifter før spillere, forældre, klubledere, faciliteter osv. Se dem her. Forbundet har ligeledes vist nogle praktiske ideer til øvelser for 13-18-årige, som skal træne uden kropskontakt og med mindst 1,5 meters afstand. Se dem her.
