Vejen til Lyseng Kunstgræs

Jeg har i 2021-2024 fungeret som dynamo og projektleder for en helhedsplan for facilitetsudvikling samt konkrete ansøgning og planlægning i samarbejde med bygherrerådgiver af et helt nyt kunstgræsanlæg på opvisningsbanen samt tilhørende skillsareal og mindre træningsbaner på IF Lysengs anlæg.

Jeg har researchet grundigt i ind- og udland, og vi går efter et banebrydende nyt kunstgræsanlæg med en såkaldt nonfillbane på klubbens centrale opvisningsbane, i givet fald den første danske fodboldklub, der går i den retning. Anlæg af første etape (11m og 5m bane) er planlagt til efteråret 2024, etape 2 med skillsareal og forskellige fælles funktioner bliver først i 2025-2026.

Se oversigtsplan for projektet her.

Se IF Lysengs temaside om kunstgræsbanen her.

Se en video om etape 2 med skillsareal og mindre arealer nedenfor.

Læs mere på IdrætsPlatformen

Siden etableringen af IdrætsPlatformen Danmark i 2020 har vi overført de fleste perspektiv- og baggrundsartikler til foreningens hjemmeside.

Jeg er også en flittig kronikør på Idrætsmonitor og kommenterer stor og småt fra idrætssektoren i hyppige oplæg på LinkedIn.

Brugen af Idkon.dk som kommunikationsplatform for arrangementer og perspektiv er altså nedtonet til fordel for andre platforme, selv om Idrættens Konsulenthus fortsætter med at løse konsulentopgaver og holde eksterne oplæg og forelæsninger på højtryk.

Fra Corona-krise til folkesundhedskrise. Tid til radikal nytænkning af idrætten

Idræt og folkesundhed. Mange års statslig idrætspolitik med et snævert kulturpolitisk udgangspunkt kan koste voldsomt dyrt for folkesundheden, når konsekvenserne af et brat fald i danskernes fysiske aktivitet og idrætsdeltagelse skal afbødes efter nedlukningen af idrætssektoren. Corona-krisen bør føre til radikal nytænkning af idrætssektorens organisering og økonomi i to spor: Et kulturpolitisk og et mere instrumentelt spor.

Idrætsfaciliteter i voldsom modvind

Ny undersøgelse: Sundhedskrisen og nedlukningen af idrætslivet har sendt landets selvejende idrætsfaciliteter på en uhørt økonomisk og beskæftigelsesmæssig nedtur. Særlig hårdt ramt er de mest entreprenante faciliteter, som skal spille en nøglerollen når befolkningens for tiden brat dalende deltagelse i idræt og fysisk aktivitet skal tilbage på ret spor efter Corona-krisen.

Hvem opfandt Corona-fodbolden?

Kommentar: Nedlukningen af den organiserede holdidræt skriger på innovation og nye løsninger. ‘Coro.na-fodbold’ er et guldæg, der kan få tusindvis af børn, unge og voksne tilbage i fodboldhumør og skabe nye konstellationer og konfigurationer i den organiserede fodbold. Legen begynder i næste uge… Hvis vi altså får lov… af de toneangivende organisationers mangel på fantasi.

Når medlemstal gør blind

Idrættens hovedorganisationer brød ud i jubelkor, da de den 15. april kunne offentliggøre en fremgang på næsten 50.000 medlemmer i 2019 i idrætsforeninger under DIF og DGI. Ved nærmere eftersyn kalder de forjættede medlemstal dog snarere på selvransagelse og selvkritik i forhold til forvaltningen af en historisk kostbar idrætspolitisk investering. Bliv klogere på idrættens medlemstal og perspektiverne i dem i denne lange analyse.

Idrættens nedlukning. Hvordan kommer idrætten videre?

Et første overblik: Nedlukningen af samfundslivet og den frygtede COVID-19 virusepidemi er fortsat kun i sin indledende fase, men dybt alvorlige konsekvenser tegner sig allerede tydeligt for idrætssektoren. Idrætten må arbejde på flere fronter for at undgå truende økonomisk kollaps hos mange af idrættens aktører på den korte bane og samtidig forberede en svær ny begyndelse på idræt og fysisk aktivitet for mange målgrupper.

En hårdt presset idrætssektor kalder på nye tilgange

Kommentar: Sundhedskrisen i Danmark har ruinerende konsekvenser for mange aktører i idrætssektoren i disse dage. Men kigger man ud på den anden side, vil krisen føre til endnu større påskønnelse af idrættens betydning for samfundet og måske til en helt ny forståelse for nødvendigheden og potentialerne i at udvikle idrætten som en bredere sektor med enorme potentialer.

Sidste udkald for idrætten i Aarhus?

Kommentar: Aarhus Kommune halter efter de fleste andre kommuner i dækning med gængse idrætsfaciliteter og i de offentlige budgetter til idræts- og fritidsformål. Kigger man i befolkningsfremskrivningerne, bliver der kun endnu mere kamp om pladserne og de beskedne budgetter til nye idrætsfaciliteter i de kommende år. Advarselslamperne blinker. Alle ved det. Kommunen skriger på rettidig idrætspolitisk omhu.

DIF Classic i god form

Det var ikke idrætsorganisationernes fælles løfte om at få hele landet i bevægelse gennem ’Bevæg dig for livet’, men derimod klassiske temaer fra eliteidrætten, der prægede årsmødet hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Indførelsen af en etisk komité med tilhørende whistleblower-ordning i DIF-idrætten skete med fremragende timing i forhold til den verserende sag om spiseforstyrrelser og uetisk træneradfærd i eliteidrætten.

Esports-strategi, ja tak. Men hvorfor så ikke en idrætsstrategi?

Ros til regeringen for at tilgå den fremstormende Esports mange dilemmaer og potentialer med en ny strategi og nedsættelsen af et bredt sammensat Esportspanel. Det må dog samtidig kalde på dyb undren, at regeringen samtidig konsekvent viger tilbage fra at tilgå den almindelige idrætssektor med samme bredt inkluderende og strategiske tilgang. Udfordringerne, potentialerne og udviklingstendenserne i den brede idrætssektor har i praksis masser af lighedstræk med Esports-fænomenet. 

Følg Henrik H. Brandt på LinkedIn og Twitter