Breddeidrætten i Storbritannien har ikke været helt den samme, siden en entreprenant dansk forretningsmand i begyndelsen af det nye årtusinde gik en tur med sin golden retriever og kiggede lidt tilfældigt ind i klubhuset hos den lokale rugbyklub Bedford Athletics.
Svend Elkjær (t.v.) gør klar til endnu et oplæg hos en britisk idrætsforening. Denne gang hos fodboldklubben Ty Celyn FC i Cardiff. Over 4000 britiske foreninger og andre idrætsudbydere har mødt den danske foreningsudvikler, siden han stiftede Sports Marketing Network i 2005. Foto: Henrik H. Brandt
De har ikke rigtigt noget klubhus i den walisiske fodboldklub Ty Celyn FC. Ledere og trænere fra klubbens forskellige børne og ungdomshold mødes derfor i selskabslokalet på pubben Discovery i Cardiff-bydelen Lakeside.
Folk siver ind i lokalet med kaffe eller velskænkede pints i hånden og afventer stilfærdigt dagens annoncerede oplæg fra en lidt mystisk dansker fra konsulentfirmaet Sports Marketing Network, som Ty Celyn FC’s formand og sekretær har inviteret til at holde oplæg på pubben.
De har forresten heller ikke rigtig nogen fodboldbaner i den forholdsvis nystiftede fodboldklub Ty Celyn FC. Sådan er idrætshverdagen mange steder i Storbritannien.
Klubben har ellers har god succes med børne- og ungdomshold på langt de fleste årgange fra de mindste børn til de 16-årige teenagere, men efterhånden som snakken begynder at gå mellem de 25-30 fremmødte trænere og ledere fra klubben, står det klart, at de fremmødte heller ikke rigtigt kender hinanden.
Ikke endnu.
Hvert hold lever i sin egen lille boble. Trænerne for hver enkelt årgang kommer selv med bolde og toppe i bagagerummet til hver træning og organiserer træningerne i den lokale park. Kampene er heller ikke rigtigt noget fælles holdepunkt, fordi de foregår rundt omkring i Cardiff på baner, som den lokale liga fra spillerunde til spillerunde stiller til rådighed for kampene.
Det går OK i Ty Celyn FC, men det kunne blive til så meget mere. Netop derfor har klubledelsen inviteret Svend.
Endnu en aften i en britisk forening
Svend Elkjær, den 65-årige hurtigtsnakkende præstesøn fra Nørrebro med den karakteristiske humpende gang som følge af en gammel fodskade, er kommet forbi til endnu en aften i endnu en breddeidrætsforening i Storbritannien. Denne aften altså hos fodboldklubben Ty Celyn FC i et af de pænere kvarterer i den walisiske hovedstad, Cardiff.
Svend Elkjær har mildt sagt prøvet det før, men ingen aftener er ens.
Han har efterhånden haft repræsentanter for mere end 4000 britiske foreninger og idrætsudbydere gennem sine seminarer og foredrag i snart sagt hver en flække i hele Storbritannien med udgangspunkt i, hvordan man kan tænke helt anderledes og gøre sin idrætsforening mere ’vibrant, visible and viable,’ som det hedder i et af Svend Elkjærs mange fængende slogans.
Besøget hos Ty Celyn FC er kommet i stand, fordi det walisiske fodboldforbund har hyret Svend Elkjærs enmandsvirksomhed, Sports Marketing Network, til at gennemføre et udviklingsprojekt for en række udvalgte fodboldklubber rundt omkring i Wales.
Ty Celyn FC har ansøgt om at komme med i udviklingsprogrammet efter et forbundsseminar med Svend Elkjær som oplægsholder. Aftenens arrangement er det første i et forløb, hvor Svend Elkjær og fodboldforbundet skal følge klubbens udvikling gennem det kommende år.
Snart har Svend Elkjær den fulde opmærksomhed hos de forsamlede trænere, forældre og enkelte teenagespillere i pubbens selskabslokale.
”Hvad tror I, der hændte, da jeg gik tur med min hund og gik ind i rugbyklubbens klubhus under en hjemmekamp for at se, hvad der skete. Jeg er fra Danmark. Jeg aner intet om rugby,” spørger Svend Elkjær.
Efter en længere kunstpause, giver han selv svaret:
”Intet. Absolut intet.”
Svend Elkjær stod bare der med hunden i snor og følte sig lidt dum og malplaceret.
Det kunne jo ellers have været, at Svend Elkjær var en frivillig, de ikke kendte endnu i rugbyklubben? En mand med forbindelser, en ressource? Ikke sandt?
Og Svend Elkjær var i den grad en sådan ressource. Genert er han heller ikke ligefrem, så det lykkedes faktisk for den rugbyfremmede dansker at trænge igennem rugbyklubbens skjold af tradition og indforståethed. Det kom til at ændre hans erhvervskarriere fuldstændigt.
Svend Elkjær var efter en lang karriere som udviklingschef hos blandt andet forlaget Børsen havnet i Storbritannien gennem et udstationeringsprogram. Nu var han blevet hængende i forskellige gode jobs i blad- og forlagsbranchen. Den merkantile baggrund havde han fra Handelshøjskolen i København, og det ustoppelige iværksættergén havde han med fra stillinger, hvor han fik lov at arrangere konferencer, messer og varetage forhandlinger, hvor der ikke altid var det fulde sikkerhedsnet spændt under hans mange gøremål.
En uventet levevej
Da Svend Elkjær med bistand fra sin kone Hanne efterhånden begyndte at arrangere damefrokoster, danske julefrokoster og sætte friske blomster på dametoiletterne for at forvandle den hensygnende rugbyklub Bedford Athletics til en rugbyklub, som var åben og inviterende for hele lokalsamfundet, og som forstod at udnytte klubhuset som et aktiv – også mellem alle kampdagene – havde han dog endnu ikke forestillet sig, at forenings- og aktivitetsudvikling over hele Storbritannien med enkelte afstikkere til Danmark skulle blive hans fremtidige levevej.
Svend Elkjær får i den grad de fremmødte fra Ty Celyn FC til at reflektere over, hvordan de i deres klub kommunikerer med hinanden og med lokalsamfundet. Han gør det med fængende og enkle midler.
”Kan I sende et tweet, hvad der står, hvad denne klub handler om? Hvis I ikke engang selv har den diskussion, hvordan kan I så nå et fælles mål?
”Hvad står der på jeres dørmåtte? Go away, Members only, Welcome, Laugh, Dance,” spørger Svend Elkjær.
Ledere og trænere fra Ty Celyn FC lytter til Svend Elkjær. Senere på mødet melder fem medlemmer sig til et udvalg, der skal modernisere klubbens kommunikation. Foto: Henrik H. Brandt
”Har I ingen fodboldbaner i Ty Celyn FC? Tror I virkelig, at kommunen får øje på jer, hvis I ikke spiller en aktiv rolle og er synlige i lokalsamfundet? Hvorfor tror I, det walisiske fodboldforbund er i gang med at lave samarbejder med 70 almene boligselskaber i Wales? I vil have faciliteter, og hvad har boligselskaberne? De har boliger, grunde, lejere, kontrakter, penge, og de er helt ligeglade med fodbold. Men de er ikke ligeglade med lokalsamfundene,” siger Svend Elkjær til fodboldfolkene fra Ty Celyn FC.
De forsamlede fodboldfolk nikker stille og napper et par slurke undervejs af deres pints.
Et arsenal af historier
Dagen før var Svend Elkjær på besøg i en anden walisisk klub. Den havde sådan set det modsatte problem af Ty Celyn FC. Kommunen kunne ikke længere finansiere det faldefærdige klubhus og driften af fodboldbanerne, så om et par måneder overlader kommunen simpelthen skødet og nøglen til faciliteten til klubben, som derefter selv må drive det selv. En såkaldt asset transfer.
”Jeg skræmte livet af dem. De skal til at være landlord. De havde endnu ikke tænkt dybere over de forpligtelser og det ansvar, der følger med, men om fire måneder fanger bordet. Mange ’asset transfers’ går jo galt,” siger Svend Elkjær med reference til de økonomisk pressede britiske kommuner, der i disse år skærer voldsomt ned på blandt andet idræt og andre ydelser, som ikke er de allermest presserende velfærdsydelser.
Heldigvis er der også mange asset transfers, der går godt. Svend Elkjær har et enormt arsenal af gode historier om klubber, der overtager klubhuse, indretter fabrikshaller eller skaber nye aktiviteter i parkerne og skaber dynamiske socialøkonomiske virksomheder med et fantastisk blik for lokalsamfundet behov, mange nye partnerskaber og inspirerende events for nye og skæve målgrupper.
Stemningen er god og nærværende i pubbens selskabslokale. Da Svend Elkjær forlader arrangementet efter et par timer, har fem tydeligvis ressourcestærke medlemmer med forstand på kommunikation og hjemmesider meldt sig til et lille udvalg, der lover at få styr på foreningens sløve hjemmeside og virvar af kommunikationsplatforme med budskaber i alle retninger inden den 31. januar. Derfra venter så næste skridt med at skabe nyt liv og ny dynamik i Ty Celyn FC.
Welcome står der på motellet New Inn uden for byen Newport i Wales. Det er ikke altid, Svend Elkjær oplever samme besked i ord eller handling, når han besøger idrætsforeninger i Storbritannien eller Danmark. Foto: Henrik H. Brandt
Næste aften venter nye engagementer i området.
Svend Elkjær har derfor opslået et par dages midlertidigt hovedkvarter på motellet New Inn i udkanten af Newport, hvor han fortæller lidt mere om sin lille konsulentvirksomhed og dens mange engagementer i hele Storbritannien.
”Da jeg var barn, flyttede jeg med mine forældre fra Isenvad ved Ikast til Nørrebro, fordi min far blev præst midt i København. Det var slum dengang, men min far gjorde kirken til et levende sted med fuldt besatte søndagsskoler, busture for de ældre, basarer med 39 meter flæskesteg og et vældigt liv. Det gik senere op for mig, at det faktisk var en socialøkonomisk virksomhed, mine forældre drev. Det var meget mere end bare en kirke, hvor folk kom om søndagen,” forklarer Svend Elkjær, der faktisk har en amerikansk bog om, hvordan man skaber vedkommende lokale kirker som en af sine store inspirationskilder.
Da hans erhvervskarriere senere førte ham til Storbritannien og til det tilfældige besøg i klubhuset hos Bedford Athletics, forstod Svend Elkjær snart potentialet i at overføre faderens socialøkonomiske drive og bladsalgsverdenens kundeorienterede virkelighed til den ofte lidt forstokkede idrætskultur.
Lærte af andre
”Jeg begyndte at tage med førsteholdet i Bedford Athletics til udekampene og så, hvad der foregik i de andre klubber. Vi sad sammen med de andre klubbers ledere under kampene og huggede ideer fra hinanden. Jeg ringede til Rugby Football Union, et gigantisk forbund med milliardomsætning og hjemsted på Twickenham Stadium i London og spurgte, om de kunne hjælpe mig videre. De havde træneruddannelser, men ikke noget om foreningsudvikling. Det var da underligt, tænkte jeg. Det er jo det, vi sidder og snakker om, når vi mødes med de andre klubbers ledelser til kampene,” fortæller Svend Elkjær.
Bedford Ath, som klubben hed i daglig tale, fandt på et nyt motto: ’Enjoy the Athmosphere’.
”Folk havde det rart og hyggeligt i klubben. Vi kom af med gælden, voksede fra 250 til 375 spillere på få år. Førsteholdet rykkede op to gange og kom i den tredjebedste række. Det var ikke for at rykke op, vi gjorde det. Oprykningen var bare en funktion af klubudviklingen,” forklarer Svend Elkjær. Han var aktiv leder i klubben i fem år, indtil han flyttede til landsbyen Boroughbridge nær York.
Rugbyforbundet fik øje på hans engagement og bad ham fortælle lidt om, hvad der skete. Det gav blod på tanden, og da Svend Elkjær året efter forlod sit job hos en større medievirksomhed, stiftede han i 2005 firmaet ’Sports Marketing Network’.
”Jeg skulle nok have kaldt det Sports Enterprise Network, men det kan jeg ikke ændre på nu efter alle de år som Svend fra SMN,” siger Svend Elkjær.
Han har over 7000 følgere på LinkedIn og over 9000 modtagere af sit nyhedsbrev. Mere end 4000 forskellige udbydere af idræt har været på hans seminarer og udviklingsforløb siden dengang i 2005.
Arbejdet har grebet om sig fra ren markedsføring af klubberne til hjælp med at drive og udvikle idrætsfaciliteter, hjælp med at udvikle aktiviteter og programmer for særlige målgrupper - og længere strukturerede forløb med webinarer, kurser, sparring og skriftlige guides i et simpelt og tilgængeligt sprog.
Kunderne er klubber, forbund, kommuner og andre særegne aktører i det brogede britiske idrætslandskab. Senest har Englands næststørste hospital meldt sig, Guys & St. Thomas Hospital.
”De støtter idræt omkring Burgess Park i det sydlige London under paraplyen Burgess Sport. Det er et ret udsat boligområde, og de vil gerne gøre noget langsigtet med idræt og musik og den slags for at få folk ud af deres lejligheder og ud at røre sig for at styrke den fysiske og mentale sundhed,” fortæller Svend Elkjær.
Hans lavpraktiske tilgang til dens slags opgaver trækker på års erfaring og hundredvis af gode praktiske eksempler. En af kæphestene er sammensætningen af idrættens arbejdsstyrke. Hvis man virkelig skal skabe forandring, kan man ikke sende nyuddannede idrætskandidater eller fitnessinstruktører, som alle er supergode til idræt og i topform, ud blandt de målgrupper, som er fremmedgjorte over for idræt.
”Den værste person til at markedsføre en idræt er en person, som elsker den idrætsgren. De fine klubber med en bestyrelse af folk, som elsker deres sport, er de sidste til at forstå, at det ikke er hele verden, som vil spille fodbold med 11 drenge på en bane. Mange vil hellere spille five-a-side. I Wales har vi tal på, at over halvdelen af fodbolden foregår i andre sammenhænge end i de organiserede fodboldklubber,” siger Svend Elkær.
På samme måde har han det med programmer, hvor idræt bruges med socialt eller sundhedsmæssigt sigte.
”Jeg ved jo ikke, hvordan det føles at være enlig mor, og jeg har heller ikke prøvet at være en mor med en autistisk søn, der gerne vil prøve at spille billard, eller en tyk dame, som skal opmuntres til at begynde at løbetræne, siger Svend Elkjær.
I stedet har han samlet et katalog med eksempler på ildsjæle fra indiske motionsambassadører blandt ligestillede indiske kvinder i Birmingham til entreprenante damefrisører i udkants-Wales, der lykkes med socialt iværksætteri og etablering af nye mødesteder gennem idræt, fordi de tænker helt anderledes. Måske fordi de selv befinder sig i en særlig livssituation.
”Vi har haft enorm succes med at ændre cricket i Skotland. Programmet All Star cricket får 60.000 børn i alderen 5-8 år ud at spille cricket over sommeren. De bedste trænere på det program er altså ikke uddannede crickettrænere, men alle mødrene, som får et et-dages aktivatorkursus. Fem-årige skal jo ikke lære at spille cricket. Vi har fået fat i nogle helt nye folk i skotsk cricket. Kulturen har ændret sig radikalt over de seneste fire-fem år,” siger Svend Elkjær.
Teori og praksis forenet
Den danske idrætsentreprenør er ikke 100 procent self made. Han kan sin handelsskoleteori og læser masser af fagligt materiale, men han fandt også ’baglæns’ ud af, at litteraturen og lærebøgerne om sports management kun meget sjældent var relevant for den hverdag, han beskæftiger sig med i foreninger og idrætsmiljøer. Derfor laver han sit eget materiale. Han ’stjæler med arme og ben’ fra gode undersøgelser og gode eksempler fra idrættens hverdag – også med hyppige sideblik til de gode eksempler i Danmark og Skandinavien.
Skal man sige det kort, kan man vel sige, at Svend Elkjær er ekspert i et komme med et ’mindset’, som får folk til at se potentialerne i deres idrætsgren eller forening på en helt anden måde.
”Efterhånden har jeg også lært, at ikke alle er villige til at forandre sig. ’Work with the willing’. De andre skal man bare lade være,” siger Svend Elkjær.
“”Efterhånden har jeg også lært, at ikke alle er villige til at forandre sig. ’Work with the willing’. De andre skal man bare lade være.” ”
Hvordan er udsigten så fra Storbritannien til det Danmark, som Svend Elkjær er rundet af, og hvorfra han stadig får hyppige input gennem konferencer, nyhedsbreve eller som oplægsholder eller vært for eksempelvis danske kommuner på studietur.
Gode råd til dansk idræt
”Der er ingen tvivl om, at idrætsaktivitetsniveauet er højere i Danmark end i næsten alle andre lande i verden, men samtidig forandrer samfundet sig utrolig meget, og der er altså også store forskelle på Ishøj og Rudersdal. Der er også store uligheder i Danmark, og faren er, at hvis man hele tiden holder fast i måden, man gør tingene på, mister man evnen til at skabe noget nyt. Jeg ser fantastiske eksempler i Danmark som Fortuna Hjørring eller Boldklubben Skjold, hvor man er meget mere end bare idræt. Ofte er det personligheder med kant, der står bag, og jeg mærker ofte folks frustration over, at det er svært at komme igennem med ting i kommunen eller forbundet,” siger Svend Elkjær.
Han krydrer sine argumenter med endnu et praktisk eksempel, denne gang fra Bayern, hvor man på få år er gået fra 4 til 50 cricketklubber. Bag væksten står primært Røde Kors og Red Barnet, mens det lokale cricketforbund mere er med i baggrunden som understøttende partner.
”Danmark skal være meget bedre til at få fat i alternative udbydere af idræt. Man er så foreningsfikseret. Nogle foreninger vil ikke ret meget, andre vil en masse og bliver gazelleforeninger. Hvad er der galt med det? Det behøver ikke være foreninger det hele, arbejd med boligforeningen, lægehuset, kirken, patientforeningen osv. Få et langt bredere mindset,” lyder et godt råd til den danske idrætsverden.
En af Svend Elkjærs bemærkninger fra aftenens besøg hos Ty Celyn FC i Cardiff ringer fortsat i ørerne:
”Jeg har aldrig mødt en succesfuld idrætsklub i Storbritannien, som ikke var dybt forankret og engageret i sit lokalsamfund.”
Vi slutter med tre gode råd til dansk idræt fra den danske enmandshær i Storbritannien:
Tænk skævt. I Danmark halter man hele tiden efter de nye alternative forbund, organisationsformer osv.
Giv plads til entreprenørtyperne. Lad dem blomstre og acceptér at ikke alt lykkes helt
Gå efter at involvere nye partnere og nye folk med nye vinkler, som kan levere
Der er noget at tænke over – også for danske idrætsudbydere.
Måske skal de alle ønske sig en ny dørmåtte i julegave med et klart og larmende ’Velkommen’, skrevet på måtten.
Hvem ved, om der også i danske nabolag, spadserer entreprenante typer som Svend Elkjær rundt, som det vil være en rigtig god idé at få lokket ind i klubhuset, når de er ude at lufte hunden næste gang.
